leddegigt eller slidgigt?
Har du leddegigt eller slidgigt?
Gigtsmerter er komplekse og kan have forskellige årsager, ligesom oplevelsen af smerter er forskellig fra person.
Mange gigtramte oplever:
Stivhed:
Leddegigt kendetegnes ved morgenstivhed af leddene. Denne stivhed skyldes væskeophobning i og omkring leddene, når de er i hvile om natten. Op af dagen aftager stivheden, fordi væsken forsvinder ved bevægelse af leddet.
Bevægelsesindskrænkning:
Det kan både skyldes hævelse og smerter af leddet samt ødelæggelse af ledbrusk og ledkapsel.
Almensymptomer:
Mange leddegigtpatienter generes af træthed og undertiden let temperaturforhøjelse, især når sygdommen er aktiv.
Alle led kan rammes:
Hyppigst går det ud over fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer og knæled. En gang imellem angribes nakkehvirvelsøjlen, mens ryggens øvrige led går fri. Ved leddegigt er det karakteristisk, at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme led på højre og venstre side er angrebet.
Mine klienter med leddegigt og slidgigt oplever, at den generelle grad af smerterne aftager. De oplever også lindring i forbindelse med specifikke smerteplagede områder.
Med akupunkturbehandlingen kan jeg støtte dig, som gigtpatient, i, at du stadig kan have et rigtig godt liv, på trods af gigten.