oktober 2019

Efteråret har meldt sin ankomst.

Efteråret har meldt sin ankomst. Morgenerne er igen blevet mørke, dagene er kølige og vinden har taget fat. Selv om denne årstid kan være smuk og farverig, oplever mange, at energiniveauet daler i takt med, at de lyse timer bliver færre og færre. Man føler sig mere træt og har mindre energi og overskud i hverdagen.

Har du også brug for at få genopladet batterierne? Så er der hjælp at hente i akupunkturens verden. Akupunktur har nemlig en helt særlig evne til at regulere kroppens energikredsløb, som både påvirker kroppen og sindet.

Når vi oplever træthed, øget søvnbehov eller manglende overskud, skyldes det ofte, at kroppens energikredsløb er i ubalance eller, at der opstår blokeringer i kredsløbet. Via indstik med tynde, sterile nåle kan akupunkturbehandling løsne disse blokeringer, styrke energigennemstrømningen i kroppen og give dig dit fysiske og psykiske overskud tilbage.

Vil du høre mere om, hvordan akupunktur kan booste din energi og give dig overskud til at nyde efteråret fuldt ud? Så besøg Praktiserende Akupunktørers hjemmeside www.aku-net.dk. Her kan du læse meget mere om behandlingsformen og finde veluddannede PA-godkendte akupunktører i dit nærområde.

Ofte bliver jeg spurgt, om jeg også behandler børn

Ofte bliver jeg spurgt, om jeg også behandler børn, og ja, jeg elsker at behandle børn, og gør det rigtig tit. Børn er lette at rette ubalancer på, da de er så unge og friske. Nogle børn er nysgerrige efter at prøve nåleakupunktur, og andre vil gerne behandles med tryk og magneter, der klistres på kroppen og øret, og påvirker akupunkturpunkter. Som ved alle andre behandlinger ved Strandhuse Akupunktur, mikser jeg kropsakupunktur, øreakupunktur og myorefleksterapi, så den enkelte får den mest optimale behandling.
Børn kan behandles for alle de samme ubalancer som voksne, oftest ser jeg børn med allergier, natlig vandladning, ondt i maven, skævheder i kroppen/bækken/skuldre/fødder/nakke osv, hovedpine, hjernerystelse, og ved de unge piger feks. menstruationssmerter og migræne. Der er mange muligheder for at gøre livet meget mere rart at leve.